Republic of Fritz Hansen

Hos Timm Møbler forhandler vi kun originale designer møbler. Fritz Hansen står bag nogle af de største danske design ikoner i møbel historien.


{{amount}}

Historien om Fritz Hansen


I 1885 grundlagde den nyuddannede møbelsnedker Fritz Hansen et møbelværksted på Christianshavn. Dette skulle blive starten til en blomstrende designvirksomhed og et langt og flot kapitel i dansk designhistorie.

Allerede i løbet af de første 50 år af virksomhedens historie leverer Fritz Hansen sammen med sønnen Christian møbler til steder som Christiansborg, Universitetsbiblioteket og Københavns Rådhus. I 1930‘erne bliver Fritz Hansen, takket være sønnens fremsyn, blandt verdens førende indenfor det felt, der stadig er virksomhedens varemærke: Møbler fremstillet i lamineret, dampbøjet træ.

Med designere som Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Arne Jacobsen under vingen, fortsætter Fritz Hansens succes op gennem 19040‘erne og 50‘erne. Designklassikere som Hans J. Wegners Kinastolen og Børge Mogensens tremmesofa skaber stor popularitet gennem 1940‘erne og da Arne Jacobsens design succeser Myren7‘erenÆgget og Svanen lanceres igennem 1950‘erne, cementeres Fritz Hansens position som frontløber indenfor dansk møbeldesign. Videre gennem 1960‘erne og 70‘erne er designere som Piet Hein og Bruno Mathsson (med deres Super-Ellipse) samt Verner Panton med til at fortsætte denne succes, mens en gennemgribende fornyelsesproces samt indkøbet af den minimalistiske Poul Kjærholm kollektion igennem 1980‘erne gør den gamle møbelfabrik mere tidssvarende og moderne. Gennem 1990‘erne ekspanderer virksomheden yderligere og bliver i år 2000 relanceret som det, der idag er kendt som Republic of Fritz Hansen - en moderne familie af danske designklassikere.

I vores webshop finder du en række af de kendte klassikere fra Fritz Hansen. Besøg shoppen her.


Designere og Møbelklassikere


Bag en del af den store succes, Fritz Hansen har opbygget gennem adskillige årtier, står en perlerække af førende møbelarkitekter og designere, der løbende har bidraget til Fritz Hasens møbelkollektion. Det er disse designere, der er gennem årene har været med til at gøre fremragende håndværk, unikt design og enestående kvalitet til Fritz Hansens varemærker. Blandt disse designere og arkitekter finder man navne som Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Arne Jakobsen, Piet Hein, Bruno Mathsson, Verner Panton og Poul Kjærholm.

Hans J. Wegner, Børge Mogensen, Arne Jakobsen, Piet Hein, Bruno Mathsson, Verner Panton og Poul Kjærholm


Det er disse designere, der har været med til at levere klassikere som 7‘eren, Ægget, tremmesofaen, PK22Kinastolen og mange andre.

Hos Timm Møbler finder du en lang række af de danske designklassikere fra Fritz Hansen. Find dem i vores webshop (link til klassikere) eller kig forbi butikken og oplev dem i levende live. Du finder os her.