PK62 Sidebord / Sofabord - Design Af Poul Kjærholm 1968
PK62 blev designet i 1968 af Poul Kjærholm. Det smukke sidebord blev designet sammen med en serie af borde, der kunne gå hånd i hånd med Kjærholms samling af lænestole og sofaer. Sidebordet kom til verden i forbindelse med udviklingen af to stole: nemlig PK20 og PK24.
PK62 sidebordet er et elegant udtryk for Poul Kjærholms øje for minimalismen og formfuldendtheden. Sidebordet består af et stel i satinbørstet rustfrit stål og en bordplade af enten skifer, marmor eller granit.
Poul kjærholm startede som industriel designer og blev først senere verdenskendt møbeldesigner og det var den forkærlighed for stålet som materiale som han tog med fra sin tid i industrielt design, der endte med at gøre hans designs til ikoner verden over.
Udtrykket i sofabordet PK62 er minimalistisk og moderne i sin udfromning, med stringente linjer, der giver rummet dybde og øjet ro. Bordet kan benyttes sammen med sofabordene PK63 / PK63A, hvormed der kan skabes et flot samspil.