PK33 Skammel - Poul Kjærholm, 1958
PK33 skamlen er designet af Poul Kjærholm i 1958. Den fremviser i sit design hans brug af samleteknikker, udforskning af materialer samt søgen efter at forenkle et design til den mest ideelle form. Skamlen med det trebenede matte kromfjederstel låner elementer fra Kjærholms andre designs, og bevarer fortsat sit eget unikke udtryk.
Skamlens sæde er polstret i læder og hviler på et smukt, trebenet kromfjederstel. Den lette fordybning i sædet inviterer til hvile og giver et designmæssigt indtryk af den komfort skamlen giver. Samtidig adskiller skamlen sig ved sin højde, der gør den til en perfekt ledsager i sofahjørnet eller sammen loungemøblerne.
Poul Kjærholm var uddannet møbelsnedker og arkitekt og fik stor succes i dansk møbeldesigns storhedstid i 1950erne. Her skilte hans designs sig markant ud fra andre kendte danske designs, blandt andet pga. hans forkærlighed for at arbejde med stål. Stålet er således et materiale der går igen og er kendetegnet i mange af hans designs.
Dette ses f.eks. i klassikeren PK22 eller ikonet PK80.