Indtast søgning

Oplev Poul Kjærholms Design

Oplev Poul Kjærholms design i vores PK afdeling i butikken i Randers.

 

Poul Kjærholm var en dansk møbelsnedker og arkitekt, med en stor interesse i konstruktionsmaterialer og et særligt talent for formsprog. Han begyndte at designe møbler, da dansk design havde sin storhedstid i 1950erne. Alligevel formåede Poul Kjærholm at skille sig ud fra mængden med sit enkle formsprog og en særlig interesse.

Poul Kjærholm havde nemlig, grundet hans baggrund i bygningskonstruktion, en særlig forkærlighed for stål, som han mente var undervurderet i dansk design og burde nyde samme anseelse som nogle af de ædlere materialer, der blev benyttet i denne tid. 

Det var bl.a. denne særlige interesse for stålets formsprog der gjorde et af hans mest kendte designs, stolen PK22, til et mesterværk, der stadig genkendes af mange verden over idag. PK22 var en videreudvikling af Poul Kjærholms afgangsprojekt fra Kunsthåndværkerskolen med inspiration fra  Mies van der Rohes Barcelona-stol. 

I PK22 blev det smukke stål med de organiske former kombineret med læder i et design der på én gang udtrykte harmoni og kontrast - noget, der går igen i mange af Poul Kjærholms designs, hvor det hårde stål sammensættes med mere "bløde" materialer som marmor, læder og flet og hvor organiske, runde former mødes af det stringente, kvadratiske, linjerede.

 

Poul Kjærholms designs er ikoniske, ikke blot for hans designperiode, men for hele hans eftertid. En arv, som du nu kan opleve hos Timm Møbler. Her har vi dedikeret en afdeling til Poul Kjærholms designs, hvor du kan gå på opdagelse i hans univers og nyde hans kærlighed til stålet og møbelsnedkerens kunst.

 

Du finder PK afdelingen i butikken her