BM6282 Spisebord – Designet af Børge Mogensen
BM6282 er et elegant og tidløst spisebord i massivt egetræ, designet af Børge Mogensen i 1964. Bordet forener funktionalitet og æstetik i et udtryk, der tager afsæt i Shakertraditionens enkle og ærlige formsprog. De præcise samlinger og den karakteristiske, synlige messingskrue vidner om solidt håndværk og Mogensens kompromisløse tilgang til detaljer og proportioner.
Resultatet er et robust og harmonisk bord, der indbyder til fællesskab – et naturligt midtpunkt i hjemmet, skabt til at blive brugt og elsket gennem generationer.
BM6282 indgår i Børge Mogensens Shaker-serie, som også omfatter det klassiske C18 shakerbord og BM80 sofabordene.