Ægget af Arne Jacobsen, 1958
Lænestolen, Ægget af Arne Jacobsen, er intet mindre end et verdensberømt ikon. Ægget blev oprindeligt tegnet af Arne Jacobsen, som en del af møbelserien til Hotel Radisson SAS Royal i København.
Ægget stolen skabtes som kontrast
I indretningen af hotellet, havde Arne Jacobsen frie hænder og havde derfor mulighed for at omsætte sine teorier om integreret design til virkelighed. Arne Jacobsens mål med Ægget var at skabe en skærende kontrast til hotellets fuldstændigt liniære og skarpe arkitektoniske layout. Den æggeformede skal var mulig skabe ved hjælp af en ny teknik, som Arne Jacobsen var den første til at benytte: Ægget består således af én stærk formpresset skal af skum, som er beklædt med polster. Det var ikke ikke set tidligere.
Ægget - Et rum i rummet
Med sit fokus på menneskets oplevelse designede Jacobsen ikke blot en stol, men et rum i sig selv – et sted, hvor man kunne trække sig tilbage midt i hotellets dynamiske omgivelser.
Den organiske formgivning brød med tidens stramme, internationale stil og tilførte en følelse af ro og nærvær. Denne forening af æstetik og funktionalitet har gjort Ægget™ til et tidløst designikon, der stadig finder sin naturlige plads i både offentlige og private rum. Dets bløde kurver indbyder til fordybelse og viser, at godt design ikke kun handler om udseende – men om, hvordan det får os til at føle.
Med Ægget og den øvrige møbelserie, skrev Arne Jacobsen sig ind i møbelhistorien og modtager til dato stadig anerkendelse for sine designs i hele verden.