Inverse Sofabord - Design af Steffensen & Würtz
Inverse Sofabordene er designet af den anerkendte danske designduo, Steffensen & Würtz.
Inspirationen til bordet er fundet i kurverne på diverse hængebroer. Alt efter hvilken vinkel man ser bordet fra, afsløres nye, spændende geometriske former og det papirtynde og spinkle møder det organiske, svungne på en måde, der giver lyst til at gå på opdagelse i møblets vinkler.
Inverse Sofabordet tilføjer interessante dimensioner til den moderne indretning og giver industrielt design et organisk pust. Bordet fungerer smukt som sofa- eller sidebord i en minimalistisk indretning, men kan samtidig være med til at skabe enkelhed og balance blandt møbler af ædelt træ.
Bordene er produceret i sort strukturlakeret stål.
Se hele kollektionen fra Sibast Furniture og find inspiration til din indretning.