Undgå rygproblemer - vælg den rigtige seng

Medicinsk forskning peger på at over 80% af alle mennesker vil opleve rygsmerter på et tidspunkt i løbet af livet. Mange er godt klar over, hvilke bevægelser de skal undgå i løbet af dagen for at undgå rygproblemer – og at både stole, sport, sko og stress kan indvirke på ryggen. Men ikke alle tænker over at rygproblemer også kan opstå, mens du sover. Dette gælder især, hvis du sover på den forkerte madras og ikke kender til hvordan du bedst muligt understøtter ryggen, mens du sover. Heldigvis kan mange rygproblemer afhjælpes eller undgås ved at vælge den rigtige madras og ændre din sovestilling. Læs med her, så du ved hvordan du støtter din ryg optimalt.

Lidt om rygsøjlen

Vi påfører rygsøjlen et enormt tryk i løbet af dagen, både når vi går, står og sidder. Dette tryk slider på rygsøljen og skal lettes når vi sover, for at undgå unødige skader. Rygsøjlens naturlige position, set fra siden, udgør en let s-form, mens den set forfra er helt lige. Så snart rygsøjlen tvinges ud af denne naturlige position, påfører vi slid på rygsøljen og risikerer tilmed at gøre skade på den.
Ryggen består af adskillige hvirvler og led og er desuden omgivet af en række muskler, der holder den stærk og på plads. At sove med en skæv rygsøjle kan give smerter på leddene og den del af ryggen der sidder fast på hofteskålen. Derudover kan en forkert sovestilling give muskelsmerter i ryggen, da musklerne vil forsøge at kompensere for det forkerte tryk. En forkert sovestilling kan desuden skabe et for stort pres på bestemte punkter af kroppen, der hindrer god blod- og iltcirkulation. Dette fratager musklerne deres evne til at bekæmpe ømhed og træthed.

Den bedste sovestilling mod rygproblemer

En ordentlig soveposition er således vigtig for både led og muskler i ryggen. Men hvad er den bedste sovestilling for din rygsøjle? Helt enkelt er det en naturlig og afslappet stilling. En naturlig og afslappet stilling af rygsøjlen opnår du bedst, når du sover på siden. Det er nemlig kun i denne stilling at du tillader rygsøjlen at rette sig ud. Sover du på siden, efterlader du desuden meget lidt pres på rygsøjlen. Fosterstilling er faktisk allerbedst, da denne stilling aftager endnu mere pres fra den nederste del af ryggen.

Hvilken madras skal jeg vælge mod rygproblemer?

Desværre er det ikke muligt at opnå en optimal sovestilling på ethvert underlag. Hvis du vil undgå eller mindske rygsmerter, er det derfor alfa og omega at du vælger den rette madras. Præcis som Guldlok erfarede, er den rette madras ikke for blød og ikke for hård. 
Sover du på en madras der er for hård, vil din krop gøre arbejdet i stedet for madrassen. Dine skuldre og hofter kan ikke synke ned i underlaget og rygsøjlen bliver derfor buet og presset ud af sin naturlige, lige position. Er madrassen for blød, synker din krop ned i en hængekøje-positur, hvor skuldre og hofter tvinges mod hinanden og rygsøjlen buer.
Skal du undgå rygproblemer, er det derfor vigtigt at finde en madras der understøtter hele kroppens vægt og tillader både hofter og skuldre at synke i madrassen, samtidig med at lænderyggen understøttes optimalt.

Find den rette madrasDUX er udviklet til at aflaste ryggen

DUX’ unikke fjedersystem er specielt udviklet til at aflaste ryggen bedst muligt, mens du sover. Dette sker ved hjælp af op til 4.180 fjedre, der alle er sammenkoblede. De koblede fjedre gør at kroppens vægt distribueres jævnt over hele madrassen. Dermed tillader DUX madrassen at både skuldre og hofter synker i madrassen, mens lænderyggen får den støtte den har behov for. Dette resulterer i en lige, afslappet rygstilling hele natten. 
DUX har i over 90 år testet og videreudviklet deres unikke madrassystem med det formål at skabe bedre søvnkvalitet. Derfor kan DUX i dag tilbyde adskillige løsninger, der kan afhjælpe dit individuelle rygproblem. 

Optimal støtte for både dig og din partner med DUX Pascal

DUX pascal er et kassette-baseret madras-system specielt udviklet til at imødekomme både din og din sovepartners behov for optimal støtte – i én og samme seng. Sengen er i hver side opdelt i tre kassetter med fjedre. Hver kassette fås i én af tre forskellige hårdheder: blød, medium og hård. Dermed kan både du og din partner opnå den optimale støtte for både ben, hofter og skuldre, specielt tilpasset til jeres individuelle vægt. Læs mere om DUX Pascal her.

Ekstra lændestøtte med DUX 8008

DUX 8008 sengen leveres desuden med et justerbart lændestøttesystem i hver side af sengen. Ved hjælp af et håndtag kan du indstille lændestøtten mellem medium og hård, så du får den optimale støtte for lænden og afhjælper de smerter der nemt opstår i denne del af ryggen. Læs mere om DUX 8008 her.

Få den rette vejledning hos Timm Møbler

Hos Timm møbler har vi over 50 års erfaring, når det kommer til at hjælpe dig med at finde den rette seng. Vi er dedikeret til at tilbyde vores kunder den bedste kvalitet. Derfor sælger vi kun DUX senge hos Timm Møbler. Har du brug for at finde den helt rette seng til dine behov, eller har du spørgsmål til vores udvalg er du altid velkommen til at kontakte os her eller kigge forbi butikken på Århusvej 111, 8960 Randers SØ.